AWS DevOps Competency Program

CloudPartners er hermed første danske AWS Consulting Partner, som er blevet godkendt til AWS DevOps Competency Program.

Det er en stor dag i dag. Vi har nået en vigtig milepæl hos CloudPartners. Vi har som den første danske AWS Consulting Partner kvalificeret os – og er blevet godkendt til AWS DevOps Competency Program.

AWS DevOps Competency Program er designet til at bekræfte de høje tekniske færdigheder og dokumenteret succes i udvikling af specialiserede løsninger til kunderne, som kun få udvalgte AWS Partnere har.

For at blive godkendt har vi brugt de seneste par måneder på at opfylde en række krav til dokumentation af teamets stærke DevOps kompetencer. Med udgangspunkt i en håndfuld kundereferencer har vi beskrevet, hvordan vi kan løfte kundernes krav og designe DevOps-løsninger på et meget højt niveau.

Hele godkendelsesprocessen blev afsluttet med en audit. Her kunne AWS sikre sig, at DevOps teamet hos CloudPartners var i stand til at redegøre for kundernes forskellige løsninger ned til mindste detalje. Det drejede sig blandt andet om vores DevOps-referencer fra Systime og Joe & The Juice. På baggrund af vores audit noterede AWS fx følgende:

  • De detaljerede beskrivelser og positionering af de præsenterede kundereferencer var meget veldokumenteret og velorganiseret.
  • CloudPartners demonstrerede teamets evne til at samarbejde med kunder og klienter om løsningsdesign.
  • CloudPartners “går all in” med AWS.

Vi er naturligvis stolte over, vi er blevet godkendt til AWS DevOps Competency Program. Det betyder, at vi nu i endnu højere grad kan dokumentere vores ekspertise inden for DevOps og udvikling af endnu flere stærke AWS-løsninger, der kan differentiere vores position på markedet.

© Copyright - CloudPartners A/S