Joe & The Juice

Joe & The Juice

Vi ved, vi har den bedste cloud-løsning på AWS

Hurtig udvikling, levering og et uformelt samarbejde baseret på tillid. Det var væsentlige parametre hos Joe & The Juice i deres valg af CloudPartners som samarbejdspartner til udvikling af en ny cloud-løsning.

Joe & The Juice har siden 2002 etableret næsten 200 juicebarer i 11 lande. En vækst, der grundlæggende har været baseret på principperne fra Lean, både når det gælder virksomhedskultur, forretningstilgang og ikke mindst IT-infrastruktur og IT-drift.

”Når vi får vi en idé eller træffer en beslutning, skal den helst effektueres uden tre måneders dialog frem og tilbage om planlægning og formelle aftaler. Derfor havde vi brug for en samarbejdspartner til udvikling af vores nye IT-infrastruktur, som kunne kombinere deres skarpe kompetencer med vores organisationsstruktur.” Det fortæller Frederik Wulff, Senior Finance & Information Officer hos Joe & The Juice om grundlaget for at vælge CloudPartners til at løse opgaven.

Løsningsorienteret forretningsforståelse

Vi fornemmede meget hurtigt at have fundet en smidig og uformel samarbejdspartner med CloudPartners. De var meget løsningsorienteret med en klar forståelse for vores forretningskultur, og hvad vi ville have. Samtidig var de klar til at følge vores beslutning til dørs hurtigt og effektivt,” fortsætter Frederik Wulff.

CloudPartners skulle blandt andet flytte back-end af WorkPlanner, der styrer den samlede forretning hos Joe & The Juice fra varebestilling og indkøb over kasseopgørelser og bogføring til vagtplanlægning og tidsregistrering, over på AWS.

”Inden da hostede vi selv vores back-end, der styrer hele vores samlede forretning. Men med flere og flere juicebarer og støt stigende trafikmængde på serverne, havde vi fået behov for mere kapacitet og fleksibel skalering. Især omkring månedsafslutning,” fortsætter Frederik Wulff. Han havde derfor brug for nogle AWS-eksperter til at løfte den samlede opgave fra det indledende møde til implementering af færdig løsning. Og det vel at mærke på bare et par uger, så det ikke kolliderede med månedsafslutningen.

Køreklar på to uger

”CloudPartners løste opgaven med at opbygge et virtuelt miljø i skyen på Amazon på bare 15 dage. Vi er dybt imponerede over både effektivitet og kvalitet. Hvad angår mulighederne med AWS er vi, på baggrund af vores efterfølgende samarbejde med CloudPartners, blevet endnu mere begejstrede, end vi var i forvejen,” fastslår Frederik Wulff. Han påpeger samtidig, det personlige aspekt ved et løbende samarbejde også har været yderst vigtigt hos Joe & The Juice.

”Vores gode samarbejde med CloudPartners er blevet udviklet lynhurtigt. Vi synes ganske enkelt godt om hinanden og har stor tillid til hinanden. Eksempelvis har CloudPartners online adgang til alle vores systemer døgnet rundt, således at de kan arbejde på vores løsning lørdag eftermiddag, hvis de vurderer, der er behov for det. Og så skal de selvfølgelig kunne gøre det uden at spørge om lov først. Vi ved, at CloudPartners samtidig sørger for, vi altid har den bedste løsning,” påpeger Frederik Wulff om samarbejdet.

De skarpeste i branchen

”CloudPartners er blandt de skarpeste hoveder i IT-branchen, og de skarpeste nørder, vi kender. Hos Joe & The Juice elsker vi folk, som er 100% dedikerede omkring deres nørderi og går op i ting, ingen andre går op i og. Om det så er juice, IT eller noget helt tredje er ikke så afgørende. Vi ved, vi har fundet nogle IT- og forretningsskarpe hoveder som gode sparringspartnere til vores forretning,” fastslår Frederik Wulff.

”CloudPartners er i det hele taget hurtige til at følge vores tankegang og sørge for, at tingene bare sker. Det giver os tryghed, og vi er ovenud tilfredse. De leverer god service, og vi har flyttet så meget som muligt over til AWS hos CloudPartners. Dermed har vi sikret os, vi har professionelle til at drive vores IT-infrastruktur. Vi kan faktisk ikke sætte en finger på noget som helst, siger Frederik Wulff om samarbejdet med CloudPartners.

Om Joe & The Juice

Siden opstarten i 2002 er Joe & The Juice vokset til næsten 200 juicebarer i 11 lande.

Trods den voldsomme vækst er det stadig samme, grundlæggende principper, der styrer virksomhedens it-infrastruktur og -drift, nemlig lean. Lean er desuden også bærende for hele virksomhedskulturen og tilgangen til at drive forretning.

www.joejuice.com

Om løsningen og anvendte AWS services:

  • Amazon EC2 (dedikerede virtuelle servere til web-hosting)
  • Amazon RDS (SQL-servere håndteret af AWS – diskplads, oppetid og backup), deployment (?git repository, Jenkins build-server
  • AWS CodeDeploy for push-to-deploy, continuous deployment pipeline)
  • AWS CloudFormation (management tools)
  • Amazon VPC (isoleret og privat netværk)